Mange forældre kender til det at have en travl og til tider hektisk hverdag, hvor der ikke er meget tid til overs til leg og hygge med børnene efter alt det praktiske er ordnet. Men det er naturligvis vigtigt at man får afsat noget tid til hygge med ens børn.

I denne artikel vil jeg præsentere dig for nogle forskellige brætspil, som kombinerer leg og læring på en god måde. Nogle af spillene vil dine børn selv kunne spille, mens andre er oplagte at spille sammen med dem.

 

Spil til de allermindste

Allerede i en alder omkring de 3 år findes der spil, som er velegnet at spille med børnene. Specielt huskespil/vendespil er meget velegnet til de yngste deltagere. Udover at de yngste i familien synes det er sjovt at spille, træner det også deres hukommelse. Måske bliver du endda også selv udfordret på hukommelsen?

box quizDen danske brætspilsproducent Box Quiz har lavet en serie bestående af 5 spil, som kan spilles fra 3 eller 4 års alderen. Serien af Box Quiz til de yngste deltagere udmærker sig ved at kombinere leg og læring.

Der er udviklet 2 spil, som kan spilles fra 3 års alderen, henholdsvis huskespil og bogstav huskespil. Billedet til venstre viser huskespillet.

Fra 4 års alderen er der lavet to spil ligeledes fra Box Quiz. Det ene er et tal huskespil, hvor børnene kan lære at regne simple regnestykker. Det andet er stavespil, hvor børnene skal stave små lydrette ord på 2-4 bogstaver ved hjælp af billeder af det, de skal stave til. Stavespillet ses nedenfor:

Udover disse forskellige spil findes der også de helt klassiske vendespil med forskellige motiver, så der er noget for enhver smag.

stavespilEt eksempel på disse er memo + spillene, som består af 60 flotte illustrationer, som danner 30 par. De mest almindelige regler til et sådan vendespil er at man på skift vender 2 kort. Vender man 2 ens tager man kortene over til sig selv og har et stik. Er de ikke ens, vendes kortene om og det er næste spillers tur.

Den finske spilproducent Tactic Games har lavet 5 søde vendespil med illustrationer for både drenge og piger. Der kan vælges mellem transportmidler, prinsesser, memorymonsterlandkæledyr, vilde dyr eller dyrebørn. Alle vendespillene fra Tactic Games kan spilles fra 3 års alderen.

 

 

Brætspil til lidt større børn

Når børnene bliver lidt ældre og nærmer sig alderen 5,6 eller 7 år begynder de at kunne langt flere ting selv. Måske det også som voksen bliver lidt sjovere at spille brætspil med børnene i denne alder? Der findes i hvert fald rigtig mange brætspil, som henvender sig til denne aldersgruppe. Mange af disse spil kan være særdeles underholdende selv for voksne.

Alias er et sjovt ordforklaringsspil, som kan spilles af børn fra 5 års alderen. Idéen med spillet er at børnene skal forsøge at forklare ord for den anden deltager på holdet. Barnet trækker et kort, hvor ordet er skrevet såvel som illustreret og har så til opgave at forklare ordet uden at sige selve ordet.

Denne udgave er med kendte Tv-figurer såsom Bamse & Kylling og Kaj & Andrea.

Spillet er udover bamse og kajat være ret underholdende også lærerigt for børnene, som lærer at udtrykke sig bedre.

Det danskproducerede brætspil Monsterland er et andet sjovt brætspil for de yngre deltagere. Spillet kan spilles fra 6 års alderen.

Selve spillet går ud på at slippe helskindet ud af forlystelsesparken, inden monstrene kommer om natten. Med hemmelige våben og snedige tricks er det muligt at snyde monstrene og bringe sig selv i sikkerhed.

Men kun 1 deltager slipper ud, så det er med at være hurtig.

Slutteligt vil jeg nævne 2 spil som de fleste kender, men som børn også bør kende.

Klodsmajor er et klassisk og simpelt spil, som kan spilles af stort set alle. Producenten anbefaler dog at det først spilles fra 7 års alderen. Denne udgave består af 48 massive træbrikker. Som altid i Klodsmajor stables et tårn bestående af 4 klodser i hver række – hvilket vil sige 12 lag. Hver spiller skiftes nu til at fjerne en klods fra de nedre lag og ligge på toppen af tårnet. Spilleren der fjerner en klods, som resulterer i at tårnet vælter, har tabt spillet.

towerKlodsmajor er et utrolig simpelt spil, men mange børn synes det er særdeles underholdende.

dominoDomino er et andet klassisk spil, som bliver spillet over hele verden.

Spillet kan spilles på rigtig mange måder og har børnene ikke lyst til at spille spillet, er brikkerne også sjove at lege med.

Du kender det med garanti fra din egen barndom? Hvem har ikke prøvet at lave en bane med dominobrikker for derefter at vælte dem – hvilket kun tager ganske kort tid.

 

Du kan finde alle ovenstående børnespil på http://spilmedsmil.dk/boernespil