Spil og legetøj, der træner gangetabellen uden at føles som skole

Gangetabellen skal terpes – det er der ingen vej uden om. Men den behøver ikke terpes ved bordet med et ark og en blyant hver gang. Meget af det legetøj, der allerede står i reolen, kan bruges til præcis den slags gentagelse, tabellen kræver, og barnet opdager det sjældent.

Terninger er det billigste værktøj i huset

To terninger og et stykke papir er et komplet træningsspil. Slå begge, gang tallene, skriv resultatet – den, der først når 100 point sammenlagt, har vundet. Vil man op i de svære tabeller, bruger man terninger med ti eller tolv sider, som følger med i de fleste rollespilssæt. Fordelen frem for et ark er, at rækkefølgen er tilfældig: barnet kan ikke ramme rigtigt ved at køre rutinen 2, 4, 6, 8 ned ad siden.

Kortspil uden billedkort

Tag billedkortene ud af et almindeligt spil kort, så esset er 1. Begge vender et kort, og den, der først siger produktet, tager stikket. Det er den samme mekanik som vendespil, og det virker af samme grund: farten gør, at barnet holder op med at tælle sig frem og begynder at huske.

LEGO og perleplader som gangestykker

En LEGO-plade er et gangestykke, der kan ses: fire knopper på den ene led og seks på den anden er 24. For de yngste er det her, forståelsen ligger, før udenadslæren giver mening. Perleplader gør det samme – tæl rækker og søjler, før perlerne sættes i, og skriv regnestykket ned. Det er den samme øvelse, som skolen kalder arealmodellen, bare med noget i hånden.

Brætspil, der regner uden at sige det

Yatzy træner sammentælling og de små tabeller hver eneste tur. Matador træner hovedregning med større tal og med veksling. Kalaha træner mønstre og fremadtælling. Ingen af dem er matematikspil, og det er netop pointen: barnet regner, fordi spillet kræver det, ikke fordi nogen har bedt om det.

Når det alligevel skal på papir

Spil træner farten og lysten. De træner ikke systematisk – man kan spille terningespil i en uge uden at 7-tabellen er blevet slået én gang. Derfor giver det mening at supplere med et ark, når man kan se, hvilken tabel der driller. Tavletids hæfter til tabeltræning tager én tabel ad gangen og kan printes gratis, så man kan gå målrettet efter de fem-seks stykker, der stadig kræver tænketid, i stedet for at køre hele tabellen igennem igen.

Rækkefølgen, der gør det lettest

10, 5 og 2 først – de har tydelige mønstre i endetallene. Så 3 og 4. Så 6, 9 og 8, som kan udledes fra dem, barnet allerede kan. 7-tabellen til sidst, fordi den har færrest genveje. Følger man den rækkefølge, oplever barnet fremgang hele vejen, og den sværeste tabel møder et barn, der allerede har vænnet sig til at kunne.

Tre spil, I kan lave selv på ti minutter

Gangebingo. Hvert barn tegner en plade med ni tilfældige produkter fra den tabel, der trænes – for 6-tabellen altså tal som 12, 24, 36, 42. Den voksne læser regnestykker op i tilfældig rækkefølge, og den, der først har tre i træk, vinder. Pladerne kan bruges igen.

Krig med gange. Del kortbunken i to. Begge vender ét kort, og den, der først siger produktet, tager begge kort. Spillet slutter, når den ene har alle kortene – hvilket tager passende lang tid til en regnvejrseftermiddag.

Hop-tabellen. Skriv tallene 1-10 med kridt på fliserne. Den voksne siger et regnestykke, barnet hopper hen på svarets enerciffer. Bevægelse og tabeltræning i ét, og det virker overraskende godt på børn, der ikke kan sidde stille.

Legetøj, der ikke virker

Elektroniske matematiklegetøj med lyd og point virker i tre dage. Problemet er sjældent selve opgaverne, men at belønningen ligger i lyden og lysene i stedet for i at kunne. Det samme gælder de fleste gratis regne-apps: de træner fart, ikke forståelse, og de bliver hurtigt et spørgsmål om at trykke sig frem.

De ting, der holder, er dem, hvor regnestykket er en del af spillet – ikke dem, hvor spillet er belønningen for regnestykket.

Alderen betyder mindre end niveauet

Tabellerne introduceres typisk i 2. klasse og arbejdes ind gennem 3. og 4. Men spændet inden for én klasse er stort, og et spil, der er for svært, slukker lysten hurtigere end en dårlig dag i skolen. Start under barnets niveau. Det er langt lettere at skrue op, når det går godt, end at redde et spil, hvor barnet tabte de første fem gange.

Fem minutter, ikke tredive

Det gælder både spillene og arkene. Korte pas med få dages mellemrum sætter sig bedre end lange sessioner, og de kan holdes ved lige i uger uden at blive til en kamp. Et spil terninger, mens aftensmaden koger, er nok – og det er langt mere, end det lyder som, når det bliver gentaget tre gange om ugen i en måned.