Lider du af inkontinens efter fødslen, er der kun en vej frem: knibeøvelser. Men det kan være svært for dig at udføre dem, da bækkenbundsmusklerne er svære at mærke. En særlig pude, udviklet til formålet, kan hjælpe dig med at udføre dem korrekt.

Inkontinens efter fødsel er et stort problem for mange kvinder, men ikke et, der bliver talt særlig meget om. De fleste synes, at det er pinligt, at de ikke kan holde på vandet og eventuelt også på afføringen.

Samtidig kan det være svært for dig at mærke dine muskler i bækkenbunden og få udført knibeøvelserne korrekt. Det får mange til helt at droppe dem. Det er dog vigtigt, at du både før og efter fødslen sørger for at træne. En ny pude, Empelvic-puden, kan hjælpe dig til at mærke dine bækkenbundsmuskler, så du bedre kan træne dem.

Derfor bliver du inkontinent efter fødsel

Når du har været igennem en fødsel, ved du, hvor stort et pres der har været på muskulaturen i dit underliv. Bækkenbundsmusklerne, ligamenterne, nerveforsyning og bindevæv bliver alle strukket, særligt i pressefasen. Har du haft en lang pressefase, vil dine muskler være blevet strukket endnu mere.

Det, at dine muskler er strukket så meget, gør, at du vil have svært ved at holde på urin og i nogle tilfælde også afføring efter en vaginal fødsel. Faktisk er det mellem 33 og 40 %, der oplever inkontinens efter fødsel.

Hvis du har født ved kejsersnit, vil din risiko for inkontinens være langt mindre. I det tilfælde er dine bækkenbundsmuskler ikke blevet strukket i lige så høj grad. Derfor er det kun mellem 7 og 21 % af de kvinder, der har født ved kejsersnit, der lider af inkontinens.

Sådan kan du afhjælpe inkontinens efter fødsel

Det er selvfølgelig meget indgribende i dit liv, at du ikke kan holde på vandet. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at træne din bækkenbund. Dermed kan du betydeligt mindske problemet.

Efter en vaginal fødsel kan det være meget svært for dig at knibe sammen i bækkenbundsmusklerne overhovedet. Derfor er det vigtigt, at du starter stille og roligt ud. Du bør udføre knibeøvelser hver dag, hvor du udfører 30 knib i sæt af tre, altså 10 i hvert sæt. Du skal holde hvert knib i 10 sekunder, og der skal være mellem 5 og 10 sekunder mellem knibene.

Det er vigtigt, at du ikke spænder i resten af kroppen, når du kniber sammen. Du bør kunne trække vejret normalt, mens du kniber. Hvis du i starten ikke kan holde knibene i 10 sekunder, skal du ikke lade dig slå ud af det. Hold i den tid, som du kan og byg så langsomt op, så du kan holde knibene i 10 sekunder ad gangen.

Udfør knibeøvelser under graviditeten

Hvis du har planer om at blive gravid igen eller måske allerede er gravid, er det vigtigt, at du også udfører knibeøvelserne under graviditeten. Det er nemlig ikke kun efter fødslen, at du kan få problemer med inkontinens, men også i de sidste måneder af din graviditet.

Nogle kvinder er bange for, at det vil blive sværere for dem at presse barnet ud, hvis de har meget veltrænede bækkenbundsmuskler. De frygter, at musklerne er blevet så tykke, at de vil gøre pressefasen længere.

Sådan er det dog langt fra. Undersøgelser viser nemlig, at kvinder, der har en veltrænet bækkenbund, i gennemsnit har en kortere pressefase. Det er derfor bare om at komme i gang med det samme.

Ny pude kan hjælpe dig med dine knibeøvelser

For mange kvinder er grunden til, at de ikke får udført deres knibeøvelser, at det er svært for dem at mærke, om de udfører dem korrekt. Bækkenbundsmusklerne er generelt svære for dig at mærke, og du kan jo ikke se, om de bliver større eller ej af, at du træner dem.

En ny pude kan hjælpe dig med problemet. Empelvic-puden er skabt i fast skum med forhøjninger, der passer til dit køn. Når du sidder på den, vil du derfor tydeligt kunne mærke dine bækkenbundsmuskler. Bare det, at du tager en dyb indånding, vil give dig en helt anden fornemmelse af dine muskler i bækkenet, end du tidligere har haft.

Puden kan altså være en uvurderlig hjælp for dig til at få udført dine knibeøvelser på en daglig basis. Dermed kan du langt hurtigere komme inkontinens efter fødsel til livs og være klar, hvis du ønsker et barn mere.