Når man hører ordet boligindretning, tænker de fleste nok i første omgang på indretning og møblering af de vigtigste rum i hjemmet såsom dagligstuen, køkkenet, badeværelset og soveværelset. Men man må ikke glemme børnene i familien – eller rettere børneværelset, som ofte kan blive underprioriteret eller gået let henover. Ikke desto mindre er det afgørende, at børneværelset er indrettet optimalt i forhold til dit barns behov og ønsker. Det vil sige værelsesindretning i børnehøjde.

Rigtig mange kan let forfalde til at indrette børneværelset ud fra egne – og dermed voksne – perspektiver, smagspræferencer og opfattelser af, hvad god indretning dækker over. Men her er det vigtigt at gå ned i knæ og se på indretningen fra børnenes perspektiv, da det trods alt er dem, der skal bruge faciliteterne og opholde sig i værelset. Men hvordan tænker du i værelsesindretning i børnehøjde? Læs med nedenfor, hvor vi kommer med nogle gode råd, som du med fordel kan have in mente, når du skal indrette et personligt og passende børneværelse til din lille guldklump

Rigtig god læselyst!

Lad børneværelset være en behagelig og blød oplevelse – bogstaveligt talt

I de tidligere år er børnenes motoriske sans ikke færdigudviklet, og de kan let komme ud af balance og slå sig voldsomt, når de løber rundt og tumler med andre børn på børneværelset. Derfor er det også afgørende, at du tager dine forbehold og tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, så du reducerer risikoen mest muligt. Det handler selvfølgelig i første omgang om ikke at indrette rummet, så det lægger op til, at børnene kan kravle op i vindueskarme, falde ud af sengen eller lignende. Men det handler faktisk lige så meget om at tænke i bløde og behagelige materialer og underlag såsom bløde puder, gulvtæpper og skind, så børnene har et sikkert og blødt underlag at falde på, hvis uheldet skulle være ude.

Gør legetøjet lettilgængeligt og synligt – på den æstetiske måde

Et andet vigtigt forhold, når du skal tænke indretning i børnehøjde, er at gøre legesagerne så lettilgængelige og ligetil som overhovedet muligt. Undgå at placere hylder og kasser til opbevaring alt for højt oppe på væggene, så dit barn hverken kan se eller nå legesagerne. Omvendt kan du med fordel placere yndlingslegetøjet eller dekorative pyntegenstande i en højde, hvor både børn og voksne kan nyde godt af synet og komme til. På den måde opfordrer du også dit barn til at blive mere selvhjulpen og selvstændig i forbindelse med lege – og måske endda oprydning.

Giv dit barn noget kreativt at se på – med dekorative emaljeskilte og vægdekoration

Mange voksne kan godt lide det stilrene og minimalistiske udtryk. Men for børn handler det typisk om at have maksimal fart på farverne, mønstrene og motiver rundt omkring på væggene, så der konstant er noget inspirerende og stimulerende at se på. Derfor kan det være en fordel at investere i farverige og kreative vægdekorationer – eksempelvis i form af  emaljeskilte eller fototapet. Her har du mange muligheder for at finde et visuelt udtryk, der matcher dit barns præferencer og interesser. Tag dit barn med på råd, og lyt til, hvilke motiver og farver han eller hun ønsker sig til sine vægge. På den måde får du det bedste resultat, der netop er i øjenhøjde og på barnets præmisser.

 

 

Vi håber, at du nu er blevet klædt lidt bedre på til din egen børneværelsesindretning, og at du selv har mod på at tage børnebrillen på, når du skal i gang.

 

Held og lykke med projektet!