Kunne du godt tænke dig et børneværelse, der emmer af hygge, og hvor der er plads til sjov og leg? Når det kommer til indretning af børneværelset, så skal man tænke praktisk men samtidig kreativt. Det kan også være svært at få plads til det hele, hvis værelset er lille – men det er ikke umuligt. Har du brug for inspiration til indretningen af et hyggeligt og trygt børneværelse, så læs med videre. I denne guide kan du nemlig læse meget mere om, hvordan du skaber et skønt børneværelse, som dit barn vil elske.

 

Dit barn har brug for en god seng at sove i

En af de første ting, du skal have styr på til indretningen af børneværelset, det er sengen. Rigtig mange vælger at investere i en køjeseng, og det er der flere grunde til, herunder:

 

  • Der opstår plads nedenunder sengen til opbevaring, leg og så videre.
  • Velegnet til mindre værelser på grund af den pladsskabende egenskab.
  • Køjesengen er velegnet til at lave huler. Børn elsker huler, og enhver lille afkrog på værelset der kan benyttes til at lege eller læse, vil uden tvivl være et must på børneværelset.

 

Der er mange gode grunde til, at en køjeseng er at finde på de fleste børneværelser. Vil du se nærmere på senge til børneværelset, så kan du besøge denne hjemmeside.

 

Skab en hyggelig atmosfære med belysningen

Indretningen har stor indflydelse på stemningen i rummet. Især med den rette belysning kan du være med til at skabe den skønneste, varme stemning på børneværelset. Rigtig mange vælger at fylde rummet med figurative lamper, lyskæder og lignende, som kan bidrage med et hyggeligt element. Er dit barn mørkeræd, kan du overveje en dæmpbar pære eller natlampe til at berolige barnet.

 

En natlampe er et must-have på børneværelset

Har du endnu ikke anskaffet dig en natlampe til børneværelset, så er det ved at være på tide at investere i en. En natlampe lyser op i mørket uden at lyse alt for kraftigt, så den forstyrre ikke søvnen. Er dit barn mørkeræd? Så er en natlampe et must-have til det perfekte børneværelse. Lampen fungerer som en tryghed, som barnet kan finde ro i, hvis mørket skaber utryghed. De findes i et væld af former og farver, og du kan tilmed få natlamper med funktioner såsom musik, vuggeviser og projektorer – så der er helt sikkert en lampe, der passer ind på børneværelset.

 

Lad dit barn have indflydelse på indretningen

Vil du gerne skabe det perfekte drømmeværelse, og er dit barn gammel nok til at tage del i indretningen? Dit barn skal føle sig tryg i rummet og have lyst til at tilbringe sin tid i værelset. For at garantere en indretning, som dit barn er vild med, hvorfor så ikke involvere dit barn i indretningen? Spørg for eksempel ind til yndlingsfarver, yndlingsgenstande og tag på jagt efter børneinteriør med barnet i hånden – så kan du være helt sikker på, at I sammen får skabt det skønneste værelse.

 

Skab mere plads på børneværelset

Skal du indrette et børneværelse, hvor pladsen er trang? Bare rolig – det er ingen hindring for at skabe et skønt børneværelse, som dit barn vil elske. Det handler om at udnytte kvadratmeterne bedst muligt, hvis det hele skal gå op i en højere enhed, men det kan sagtens lade sig gøre. Her er et par idéer til, hvordan du kan skabe en skøn indretning på få kvadratmeter:

 

  • Gå efter væghængte eller høje reoler, som kan give plads til fri leg på gulvet.
  • Sæt kasser med labels på i reolsystemer. Det vil nemlig gøre det meget nemmere for dig såvel som dit barn at rydde op, så legetøjet ikke ligger på gulvet.
  • Multifunktionelle møbler såsom hylder med knager eller en seng med opbevaringsplads nedenunder er must-haves til det lille værelse.
  • Indret i flere niveauer – det vil sige, at placér legetøjskasser i barnets øjenhøjde, så barnet selv kan nå sine ting og tilmed lægge dem på plads igen efter brug.

 

Sæt prikken over i’et med skøn pynt

Vil du gerne skabe et skønt børneværelse, så handler det i den grad om at skabe en hyggelig og tryg atmosfære, der ligger op til sjov og leg. Her kan vægpynt og personlige nipsting være med til at fuldende rummet og skabe lige det børneværelse, du drømmer om.

 

Her er et par ting, du kan pynte rummet med:

 

  • Er dit barn vild med at tegne eller være kreativ på anden vis? Hæng barnets tegninger op på væggen og lad dem pryde væggene.
  • Rigtig mange vælger at få lavet et aftryk af barnets fod, og det kan du med fordel hænge op i værelset for at skabe et personligt udtryk.
  • Billedrammer med dit barns yndlingsfigurer fra tegnefilm eller lignende er en rigtig god idé, hvis du ønsker at imødekomme barnets interesser ved indretning af børneværelset.

Dette indhold er sponsoreret