Skak spilles af to spillere på et bræt med 64 felter, og hver spiller starter med 16 brikker: 1 konge, 1 dronning, 2 tårne, 2 løbere, 2 springere og 8 bønder. Målet er at sætte modstanderens konge skakmat — altså bringe kongen i en stilling, hvor den er truet, og hvor der ikke findes noget lovligt træk, der redder den. Her er alle skak regler: hvor brikkerne skal stå ved starten, hvordan hver brik bevæger sig, hvordan bonden rykker, hvad rokade og en passant er, hvornår et parti skak ender remis, og hvad reglen om rørt brik betyder.
- To spillere sidder over for hinanden med et kvadratisk bræt på 64 felter mellem sig — hver med et hvidt felt i sit nederste højre hjørne.
- Hver spiller starter med 16 brikker: konge, dronning, to tårne, to løbere, to springere og otte bønder, opstillet på de to bagerste rækker.
- Spillerne skiftes til at flytte én brik ad gangen. Kongen går ét felt ad gangen, dronningen og tårnet i lige linjer, løberen diagonalt, springeren i hop, og bonden fremad.
- Bonden slår diagonalt, må gå to felter frem i sit første træk, og forvandles til dronning, tårn, løber eller springer, når den når rækken fjernest fra sin startposition.
- Rokade lader konge og tårn flytte i samme træk — den eneste undtagelse fra “én brik pr. tur”.
- Partiet slutter, når en konge sættes skakmat, eller når det ender remis — for eksempel ved pat eller 50-trækkersreglen.
- Rører du en af dine egne brikker, som kan flyttes, skal du flytte netop den brik.
Hvor skal brikkerne stå i skak?
Brættet vendes, så hver spiller har et hvidt felt i sit nederste højre hjørne — en huskeregel, der ofte kaldes “hvid til højre”. Bøndene stilles på hver deres næstbageste række, otte i alt pr. spiller. Bagerste række, set fra venstre mod højre for hver spiller, er: tårn, springer, løber, dronning, konge, løber, springer, tårn. Den vigtigste tommelfingerregel er, at dronningen altid står på sin egen farve: den hvide dronning på et hvidt felt, og den sorte dronning på et sort felt. Kongen står ved siden af, på det resterende midterfelt.
Er opstillingen rigtig, spejler de hvide brikker og de sorte brikker hinanden hen over brættet, og de to dronninger står lige over for hinanden på samme linje. Det er hele pointen med opstillingen: hver spiller har præcis de samme muligheder ved partiets start, og det eneste, der afgør, hvem der åbner, er farven — hvid trækker altid først.
Brikkernes gang — hvordan flytter hver brik?
Hver af de seks brikketyper i skak har sin egen bevægelse, og bortset fra springeren og bonden kan de flytte, så langt vejen er fri for både egne og modstanders brikker. Sådan er brikkernes gang:
- Kongen flytter ét felt ad gangen i alle retninger — vandret, lodret eller diagonalt. Kongen må aldrig flyttes til et truet felt, altså et felt, hvor en af modstanderens brikker kan slå den i det følgende træk.
- Dronningen er den mest magtfulde brik på brættet: den kan rykke til ethvert felt i alle retninger — vandret, lodret og diagonalt — så langt der er frit.
- Tårnet flytter i lige linjer, vandret eller lodret, hen over hele brættet. Det er stærkt på åbne linjer, hvor der ikke står bønder i vejen.
- Løberen bevæger sig udelukkende diagonalt og bliver derfor på samme feltfarve gennem hele partiet. Hver spiller har én løber, der kun kan nå de hvide felter, og én, der kun kan nå de sorte.
- Springeren springer i et fast L-mønster — to felter i én retning og derefter ét felt vinkelret på — og er den eneste brik, der må hoppe hen over andre brikker.
- Bonden bevæger sig kun fremad, ét felt ad gangen, men slår diagonalt. Den kan aldrig flytte eller slå baglæns.
Alle brikker undtagen springeren stoppes af en brik i vejen: er feltet besat af en af dine egne brikker, kan du ikke rykke derhen; er det besat af en modstanders brik, kan du slå den ved at flytte din brik dertil og fjerne den slagne brik fra brættet. Det gælder som det generelle princip for, hvordan man slår modstanderens brikker i skak — bonden er eneste undtagelse, fordi den slår på en anden måde, end den flytter.
Hvordan må bonden rykke i skak?
Bonden er den eneste brik i skak, der ikke slår på samme måde, som den flytter: den går ét felt lige frem, men slår diagonalt ét felt til siden. I sit første træk fra udgangsfeltet må en bonde vælge at gå to felter frem i stedet for ét — men kun i akkurat dette ene, første træk. Alle senere træk med samme bonde er begrænset til ét felt ad gangen, medmindre den slår.
Når en bonde når rækken længst væk fra sin startposition — ottende række for hvid, første række for sort — skal den forvandles (også kaldet “queening” på engelsk) til enten dronning, tårn, løber eller springer, uanset hvad der allerede er slået af brikker. De fleste vælger dronningen, fordi den er stærkest, men reglen giver frit valg, og spillerens valg står ved magt for resten af partiet.
En særlig undtagelse er en passant (fransk for “i forbifarten”): rykker en bonde to felter frem fra sit udgangsfelt og lander ved siden af en modstanders bonde på en tilstødende linje, må modstanderens bonde i samme træk slå den, som om den kun var flyttet ét felt. Retten gælder kun i det umiddelbart følgende træk — venter modstanderen, bortfalder muligheden. Reglen findes, fordi to felter frem ellers ville gøre det muligt at snige en bonde forbi en fjendtlig bonde, den normalt skulle have passeret og kunnet blive slået af.
Er der en måde, man må rykke to brikker i skak?
Ja — rokade er det eneste træk i skak, hvor to brikker flyttes i samme træk: kongen rykker to felter mod tårnet, og tårnet springer over på den anden side af kongen. Rokade findes i to udgaver: kort rokade (mod h-linjen) og lang rokade (mod a-linjen), og den bruges typisk til at beskytte kongen ved at få den i sikkerhed bag bønderne, samtidig med at tårnet aktiveres.
Rokade er kun lovlig, når alle disse betingelser er opfyldt:
- Hverken kongen eller det tårn, der rokeres med, har flyttet sig tidligere i partiet.
- Felterne mellem kongen og tårnet er tomme.
- Kongen står ikke i skak, når trækket udføres.
- Kongen passerer ikke et felt, der er truet af en modstanders brik, undervejs.
- Kongen ender heller ikke i skak efter trækket.
Er blot én af betingelserne ikke opfyldt, er rokade ulovlig i den situation — også selvom hverken konge eller tårn tidligere har rørt sig i partiet. Tårnet må derimod gerne have været truet undervejs; det er kun kongens felter, reglen beskytter.
Skak og skakmat — hvornår er partiet slut?
Skakmat opstår, når kongen er truet af en angribende brik, og spilleren, hvis tur det er, ikke har noget lovligt træk, der fjerner truslen — hverken ved at flytte kongen til et sikkert felt, ved at blokere angrebslinjen med en anden brik, eller ved at slå den angribende brik. Skakmat afgør partiet med det samme: den spiller, hvis konge er sat skakmat, har tabt.
Det skal ikke forveksles med pat: her har spilleren heller ikke noget lovligt træk, men kongen er ikke truet. Pat gør ikke partiet tabt — det ender remis, altså uafgjort, selvom den ene spiller reelt har langt flere og stærkere brikker tilbage. Forskellen på skakmat og pat er derfor alene, om kongen står i skak, når spilleren ikke kan trække.
Hvornår ender et parti skak uafgjort?
Et parti skak kan ende remis på flere måder, ikke kun ved pat. Her er samtlige veje til uafgjort, med referencen til FIDE’s regelsæt (FIDE Laws of Chess):
| Remis-vej | Hvad der udløser den | FIDE-artikel |
|---|---|---|
| Pat | Spilleren, hvis tur det er, har intet lovligt træk, men kongen er ikke truet. | Art. 5 |
| 50-trækkersreglen | Der er gået 50 træk i træk fra begge sider uden at en brik er slået, eller en bonde er flyttet. | Art. 9.3 |
| Tredobbelt stillingsgentagelse | Nøjagtig samme stilling — med samme spiller til træk og samme rettigheder til rokade og en passant — opstår tre gange. | Art. 9.2 |
| Aftalt remis | De to spillere bliver enige om at afslutte partiet uafgjort. Kræver samtykke fra begge. | Art. 9.1 |
| Utilstrækkeligt materiale | Ingen af siderne har brikker nok tilbage til teoretisk at kunne sætte skakmat — for eksempel konge mod konge, eller konge og løber mod konge. | Art. 5 / 6.9 |
50-trækkersreglen findes netop for at forhindre, at et parti trækker uendeligt ud uden fremdrift: så snart hverken en brik er slået eller en bonde flyttet i 50 sammenhængende træk fra hver spiller, kan enhver af spillerne kræve remis. Reglen fanger de partier, hvor ingen af siderne reelt kan presse en afgørelse igennem — og hvor det derfor er rimeligt at lade det ende remis fremfor at spille videre uden mening.
Hvad betyder reglen om rørt brik?
Reglen om rørt brik (på engelsk “touch-move”) betyder, at rører du en af dine egne brikker med hensigt om at flytte den, og den brik har mindst ét lovligt træk, skal du flytte netop den brik — du kan ikke fortryde og vælge en anden. Rører du i stedet en af modstanderens brikker, skal du slå den, hvis det er muligt med et lovligt træk.
Reglen håndhæves normalt kun i turneringsskak med dommer til stede, men den er en fast del af klassisk skak og bruges også ofte i klubskak og blandt øvede spillere derhjemme. Vil I undgå tvivl, kan I aftale før partiet, om reglen om rørt brik skal gælde jer imellem — og i så fald sige det højt, inden I rører nogen af brikkerne, så I begge kender vilkårene fra første træk.
Hvad er brikkerne værd?
Brikkerne har en vejledende pointværdi, der bruges til at vurdere byttehandler midt i partiet: bonde = 1, springer = 3, løber = 3, tårn = 5, dronning = 9. Kongen har ingen pointværdi, fordi den aldrig kan slås eller byttes væk — mister du kongen, er partiet allerede tabt.
Det er vigtigt at understrege, at pointskalaen ikke er en officiel FIDE-regel, men en vejledende tommelfingerregel udviklet historisk. Systemet stammer fra den italienske Modeneser-skole i 1700-tallet og blev sidenhen udbredt af skakteoretikeren François-André Danican Philidor omkring 1817 og senere formaliseret af Howard Staunton i 1847. Skak handler i bund og grund om at kontrollere brættet og true modstanderens konge — og de faste tal er en tommelfingerregel, ikke en garanti: en springer kan i den rette stilling være mere værd end et tårn, og en bonde tæt på forvandling kan afgøre et helt parti alene.
Skakspillets oprindelse
Selve ordet “skak” stammer fra det persiske shāh, der betyder konge — samme rod, som ligger bag udtrykket “skakmat” (af persisk-arabisk shāh māt, omtrent “kongen er hjælpeløs” eller “kongen er død”). Spillet bredte sig tidligt fra Persien til den arabiske verden og videre til Europa, hvor det med tiden udviklede sig til den udgave, vi kender som klassisk skak i dag, med de trækregler, der er beskrevet på denne side.
Der findes ikke ét entydigt, kildefast årstal eller opståelsessted for skakspillets oprindelse — kilderne er uenige om detaljerne længere tilbage end det, og vi angiver derfor ikke et konkret tal her, hvor det ikke kan dokumenteres.
Hvilket skakspil skal man købe?
Det korte svar: et børnevenligt begyndersæt, hvis det er til et barn, der lærer reglerne, og et klassisk sæt i træ, hvis skak skal være familiens faste spil i mange år. Her er ét bud på hver:
Begge sæt har brikker nok til et helt, almindeligt parti skak — 16 brikker til hver spiller, som beskrevet øverst på siden. Vælger I begyndersættet, kan I altid opgradere til et klassisk sæt senere, når reglerne sidder fast, og partierne varer længere.
Ofte stillede spørgsmål om skak
Hvad er reglerne for skak for begyndere?
To spillere flytter på skift én brik ad gangen på et bræt med 64 felter. Hver brik har sin egen gang — kongen ét felt ad gangen, dronningen og tårnet i lige linjer, løberen diagonalt, springeren i hop og bonden fremad — og målet er at sætte modstanderens konge skakmat. Rør ikke en brik, du ikke vil flytte: i mange sammenhænge gælder reglen om rørt brik, som betyder, at en brik, du rører, skal flyttes, hvis den kan.
Er der en måde, man må rykke to brikker i skak?
Ja, det hedder rokade og er det eneste træk i skak, hvor konge og tårn flyttes i samme træk. Det kræver blandt andet, at hverken kongen eller det pågældende tårn har flyttet sig tidligere, at felterne mellem dem er tomme, og at kongen hverken står i, passerer eller ender i skak. Se det fulde afsnit om rokade længere oppe på siden for alle betingelserne.
Hvor skal brikkerne stå i skak?
Brættet vendes, så hver spiller har et hvidt felt i sit nederste højre hjørne. Bønderne fylder hele den næstbageste række, og bagerst står — fra venstre mod højre — tårn, springer, løber, dronning, konge, løber, springer, tårn. Dronningen skal altid stå på sin egen farve: hvid dronning på hvidt felt, sort dronning på sort felt.
Hvordan må bonden rykke i skak?
Bonden går ét felt lige frem ad gangen, men må gå to felter frem i sit allerførste træk. Den slår derimod diagonalt, ikke ligeud, og skal forvandles til dronning, tårn, løber eller springer, når den når brættets modsatte ende. En passant er en særregel, der lader en bonde slå en nyligt to-felters-flyttet modstanderbonde, som om den kun var rykket ét felt.
Vil I have styr på flere klassiske spil? Se oversigten over alle vores spilleregler — eller læs guiderne til Kalaha regler og Ludo regler, som også er brætspil for to eller flere.