Med et løbehjul, en løbecykel og mange andre legeredskaber kan du hjælpe dit barn med at styrke balanceevnen. Læs mere herunder om, hvordan du kan gøre det.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at dit barn har en ordentlig balance, når han eller hun skal lære at gå og senere lære at cykle. Har dit barn ikke en så god balance endnu, kan du gøre meget for at styrke den.

Det kan først og fremmest være ved, at du udfordrer barnet ved at bruge først en løbecykel og derefter et løbehjul. På løbecyklen kan barnet sidde på den og kan skubbe sig frem med benene.

På løbehjulet står barnet oprejst og skal selv skubbe sig frem med den ene fod. Det kræver, at barnet kan holde balancen på den anden fod imens – mens løbehjulet har fart på. Det er altså sværere, end du måske tror, når du allerede kan det. Du kan finde løbehjul til både store og små børn. Se dem for eksempel på https://www.aj-sport.dk/items/category/loebehjul

Få dit barn med ud at gå på line

Hvis dit barn allerede synes, at det er sjovt at balancere på alt, hvad han eller hun kommer i nærheden af, handler det bare om, at du tilskynder den adfærd – inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Der får barnet netop styrket sin balanceevne og udfordret sig selv.

Du kan gøre det til en leg, hvor I går ud og finder ting, som barnet kan gå på line på. Et lavt rækværk, et blomsterbed og en flisebelægning kan pludselig blive til steder, der kan blive inddraget i jeres leg.

Sørg for at barnet kan udfordre sin balanceevne derhjemme

Det er også smart, at du har nogle legeredskaber derhjemme, der gør det muligt for barnet at udfordre sin balanceevne. Når barnet skal gå på line og køre på løbecykel og løbehjul, skal du ofte være med i starten. Når barnet øver sig derhjemme, har du mere frihed.

Du kan for eksempel vælge en balancepude, hvor barnet står på puden med den runde underside og skal prøve at balancere på den. En lille trampolin til indendørs brug er også oplagt, da den både styrker balanceevnen, og den samtidig sørger for, at barnet får brændt energi af.

Der findes altså masser af måder, hvorpå du kan styrke dit barns balanceevne og dermed gøre det nemmere for eksempel at komme i gang med at cykle senere hen.