Dette indhold er sponsoreret

1-årige børn kan være svære at købe gave til, for man kan ikke rigtigt spørge dem, hvad de godt kan lide. Skal du give en gave til 1-årig, hvad enten det er dit eget barn eller ej, så kan du sagtens have brug for lidt inspiration. Det får du i denne gaveguide, hvor du får seks gode ideer til, hvad et barn på et år vil blive glad for.

Legetøj

Legetøj er selvfølgelig oplagt at give det lille barn. De er typisk glade for alt nyt, men særligt legetøj, der kan lave lyde, har mange former eller farver, vækker stor begejstring. Der findes legetøj i alle prisklasser, så du kan helt sikkert finde en god gave, ligegyldigt om du har et stort eller lille budget. Er det ikke en gave til dit eget barn, så husk at spørg forældrene, inden du køber noget, der kan lave høje lyde eller som spiller musik.

bObles tumlemøbler

bObles tumlemøbler er altid en god gave, for de hjælper barnet med den grovmotoriske udvikling. De kan bruges af både store og små børn, så det er en gave, der kan holde i mange år. Du kan få alt fra trædesten til rutschebaner, som kan bruges til sjove forhindringsbaner eller andre lege, hvor barnet får brugt sin krop.

Bøger

Bøger er altid et hit, for når man læser sammen med barnet, så gavner det barnets sproglige udvikling. Til det etårige barn er det en god idé at købe bøger med tykke sider, så barnet selv kan kigge i bogen uden at rive den i stykker. Især de bøger, der kaldes for pegebøger, er gode til børn på denne alder. 

Legekøkken

Et legekøkken er sjovt for både små og lidt større børn, som tit godt kan lide at lege restaurant. Det etårige barn er selvfølgelig for lille til så avancerede rollelege, men der kan hurtigt gå lang tid med at åbne og lukke skabene i legekøkkenet eller fylde håndvasken op med legetøj. Har barnet allerede et legekøkken, kan du finde masser af spændende legemad, du i stedet kan give i gave.

Vandleg

Børn begynder typisk i en meget tidlig alder at elske at lege med vand. Der findes masser af legetøj, hvor barnet kan udfolde sin lyst til at hælde og plaske med vand. Der kan hurtigt gå timer udendørs om sommeren med at lege med vand, mens det i de koldere måneder kan foregå i brusekabinen.