Der er en række udstyr, som det er en god ide, at du får købt samtidig med, at du køber barnevognen. Vi guider dig til nogle af de vigtigste her.

Det kan være, at du tror, at når du har fundet en barnevogn, så behøver du ikke at bekymre dig om den del af babyudstyret mere. Men sådan forholder det sig langt fra. Der er nemlig rigtig mange ting, som du kan få brug for, når du har et lille barn, der ligger i en barnevogn – og det er en god ide, at du får købt dem alle sammen, inden barnet kommer. For det er virkelig ærgerligt at skulle stå og mangle noget, når du har travlt med den lille nye.

Når du har fået valgt den rigtige barnevogn, er det derfor en god ide, at du gennemgår følgende tjekliste, så du kan være sikker på, at du har alt, hvad du skal bruge. For det er langt fra altid, at du kan være sikker på, at det følger med når du køber barnevogn.

Regnslag til at holde babyen tør

I et land som Danmark, hvor det i perioder kan føles som, at det regner mere, end solen skinner, er det vigtigt, at du har et regnslag til at sætte over barnevognen. Regnslaget holder både vognen og barnet tørt. Begge dele er praktiske for dig, for det er hverken sjovt at stå med et drivvådt spædbarn eller med en gennemblødt barnevogn.

Sele til at spænde barnet fast

Når du ser den lille hjælpeløse baby, tænker du sikkert, at der kommer til at gå lang tid, før du får brug for en sele til ham eller hende. Men efter bare tre-fire måneder begynder din baby at kunne bevæge sig så meget, at en sele er vigtig for, at du kan være sikker på, at dit barn ikke ved et uheld ryger ud af barnevognen. Som med de andre ting til barnevognen er det en god ide, at du har købt dem på forhånd, så du ikke behøver at købe dem med en lille livlig størrelse på armen.

Taske til puslegrejet

På barnevognen har du selvfølgelig også brug for at have plads til alt det grej, du skal bruge, når du skal skifte babyen. Derudover er det rart, at du har noget legetøj, ekstra tøj, mælkeerstatning, sutter, sutteflaske og en lang række andre ting med. Du har derfor brug for at have en taske, der kan rumme alt dit grej, og som kan ligge på barnevognen.

En kopholder til kaffe

Når du går tur med barnevognen, er det rart, at du har et sted at sætte dine drikkevarer fra dig i en fart. Hvis du går og sipper kaffe, og den lille pludselig begynder at græde, har du brug for en kopholder på barnevognens håndtag, hvor du hurtigt kan sætte din drik fast og trøste dit barn. Mange steder kan du købe kopholdere, der er lavet særligt til barnevogne. Dermed kan du være sikker på, at dine varme drik ikke vil blive spildt ud over dit barn.

Læs også Legeabens: Guide til ammepuder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *