Børnelegetøj udsættes for lidt af hvert og bliver derfor med tiden, og selvfølgelig ganske naturligt, mere eller mindre beskidt. Vi har hørt fageksperten i rengøring og hygiejne nemlig Morten Rosenby fra Gentofte Rengøring. Her er Mortens forklaring og vejledning:

Det er ikke nogen svær opgave at rengøre legetøjet, da det meste legetøj i dag er lavet af plastik eller af lignende materialer, som er forholdsvis rengøringsvenlige.

Rengøring af plastic og gummilegetøj (uden batterier)

Legetøj af blød plastik og gummi kan behandles på samme måde, når det skal rengøres. Nogen vil måske tro, at det med fordel kan puttes i opvaskemaskinen, men det er en dårlig idé, da meget legetøj i disse materialer ikke kan tåle den høje temperatur i sådan en maskine. Det kan legetøj af hård plastik og silikone til gengæld sagtens, hvis bare det lægges på den øverste hylde. Silikonelegetøj kan eventuelt også koges i en gryde med lidt opvaskemiddel. Det mere bløde plastiklegetøj skal i stedet puttes i en vask, spand eller lignende med lidt opvaskemiddel i og ligge lidt i blød. Derefter kan snavset tørres af med en klud eller skrubbes af med en gammel tandbørste. Herefter er det en god idé at desinficere legetøjet. Tør det over med en klud blandet i 1 del sprit og 1 del vand og skyl det derefter i koldt vand og lad det tørre. Alt dette gælder selvfølgelig kun legetøj, som ikke indeholder batterier, da de naturligvis ikke kan tåle at komme under vand.

Rengøring af plastic legetøj med batterier

Når det kommer til legetøj indeholdende batterier eller med stikåbning, så er det egentlig det samme der gælder mht. at få legetøjet rent igen – altså med vand og opvaskemiddel, samt desinfektion med vand og sprit bagefter. Forskellen er bare, at man bliver nødt til at vaske det med en klud i hånden, så man kan undgå at få vand i nærheden af området med batterier eller stikåbning. Selvom man passer på, så er det en god idé at tage batterierne helt ud af legetøjet inden man går i gang.

Når arbejdet med at rengøre legetøjet er færdigt og det er tørret, vil du have gjort dit barn en stor tjeneste, nu hvor det gamle brugte, og sandsynligvis højtelskede, legetøj har fået nyt liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *