I gamle dage gyngede børnene ude i haven eller tegnede på fortovet, når der skulle leges derhjemme. Det gør de stadig, men en stor del af legen er erstattet af en lille, lysende skærm, hvor en verden af spil og underholdning folder sig ud for næsen af barnet. Mange forældre oplever, at det kan være svært for børnene at løsrive sig igen, især når de sociale medier begynder at vinde indpas i teenagealderen. Men ved at være på forkant med problemerne kan du komme mange af konflikterne i forkøbet. Læs med her, og få et par gode råd til, hvordan du skaber en god og inkluderende skærmkultur i hjemmet.

Sæt tidsbegrænsning, og hold fast!

Et rigtig godt værktøj, som ikke er nogen verdensnyhed inden for opdragelse, er at sætte en tidsbegrænsning på dit barns brug af tablet, telefon osv. Afsæt for eksempel 30-45 minutters skærmtid til dit barn. Det er en rigtig god idé at lægge tiden efter lektietid, så det bliver en belønning for barnet. Derudover kan du også lægge tidspunktet lige før aftensmad, så I har ro og fred til at lave mad uden stress og jag. Man kommer nemlig ikke uden om det faktum, at børnenes brug af skærme kan give et tiltrængt pusterum i en stresset hverdag. Men pas på med at bruge det som en afledning alt for ofte, da man gradvist kan risikere at give afkald på det nærvær, som man altså bare ikke opnår med en skærm mellem sig.

Flyt fokus fra skærmen

Alle børn når et punkt, hvor de holder op med at lege. For at bruge deres eget udtryk bliver det for barnligt. Men denne fase kan indtræde tidligere, jo mere man erstatter skærmen med leg, som for eksempel legeaftaler med kammerater. Derfor er det meget sundt for dit barn, at det engang i mellem bliver mindet om, hvordan man leger sammen uden en skærm. Derfor er det helt okay, at man som forælder forbeholder sig retten til at bestemme, at når der er en legekammerat på besøg, så foregår det uden skærme. Denne regel kan selvfølgelig varieres alt efter barnets alder.

Hav styr på nettet

I en typisk dansk familie har man mellem 5 og 10 produkter koblet på sin internetforbindelse. Det er derfor vigtigt at have et bredbånd eller Wi-Fi-forbindelse, der kan holde til, at flere bruger internettet på samme tid. Mangler I en god og hurtigt internetforbindelse, kan I finde et godt tilbud på Rabatbanditten.dk.

Ingen skærme før sengetid

Forskning peger på, at der er sammenhæng mellem en dårlig nattesøvn og brug af mobiltelefon eller tablet umiddelbart før sengetid. Det hænger sammen med, at det blå lys, som skærmen udskiller, stimulerer hjernens vågne center. Hjernen tror derfor, at den skal til at være vågen og altså ikke sove. Man forstyrrer dermed kroppens naturlige rytme. Sørg derfor at alle devices ligger i stuen og ikke inde på værelserne, og invester i et gammeldags vækkeur. På denne måde får I mere veludhvilede og veloplagte børn.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *