Så er det ved at være jul igen, og børnene er så utroligt spændte, og her er vores bud på, hvordan man kan gøre det hele lidt federe for sine unger.

Vi ved godt, at der er 100 forskellige traditioner i forbindelse med julen, og det er der naturligvis også når det kommer til kalendergaver. Specielt når det kommer til alle de unikke moderne familiemønstre, hvor der er tale om vores børn, delebørn og alle mulige forskellige antal af bedsteforældre. Nogle bedsteforældre vil gerne være involveret i kalendergaverne andre ikke.

Nogle familier benytter sig af adventsgaver andre af kalendergaver. Nogle kombinerer det. Vi har lavet en lille sektion ekstra sektion, der fokuserer på adventsgaver, der typisk er karakteriseret ved at være lidt større gaver end kalender gaver.

Nedenfor har vi 24 bud på gode kalendergaver. Vi har valgt, at begrænse disse gave til en forhandler, da det kan komme til at koste en formue i fragt, hvis man køber kalendergaver mange forskellige steder. Vi dækker imidlertid kun en brøkdel af de kalendergaver, som du kan finde på forhandlerens hjemmeside.

 

1. December

Den første gave skal altid både være en teaser til de resterende gaver, men den skal også være god i sig selv. Dette bilpuslespil kombinerer disse to stilistiske former med bravur. Det er et fantastisk spil for 3-5 årige, der både sætter pris fordybning, leg og koordination.

 

2. December

Nu starter julekalenderen for alvor, og disse brandmandsbiler er helt sikkert et hit og specielt for drengene.

3. December

Mange benytter den amerikanske tradition med julestrømpen, og så nissen der kommer og fylder den næsten magiske strømpe hver nat. Hos os kommer julemanden forbi og spiser frugten vi har lagt til ham på ungernes børnestol, og så har han lagt en lille ting som erstatning. Den 3. december er det denne fluekikkert som bogstavelig talt giver en et helt nyt perspektiv på verden.

4. December

En morsom lille gave er fløjtefuglen. Den kommer i mange forskellige søde farver, der både kan passe til drengen og til pigen. Med disse fløjter er det muligt at rulle på fløjtene, og gøre det mere autentisk fugleagtigt.

Mine egne børn er begyndt at lave melodier, me de små fugle og så står de og fløjter til hinanden. Hvor godt det er, kan man altid sætte spørgsmål ved… Men de hygger sig for fuld blus.

 

5. December

Smølferne er nogle fantastiske Schleich figurer, og en klassiker de har kørt siden tidernes morgen hos Schleich. Her er det Gammelsmølf, men der findes naturligvis også mange andre af de kendte smølfer, som man kan vælge mellem såvel som Gargammel og hans onde kat.

Gammelsmølf er og har altid været min yndlingssmølf af dem alle, og jeg elsker hvordan han med sin overlegne intelligens gang på gang udspille Gargammel.

6. December

Et spil der så lang tid jeg kan huske har været en stor succes i de mørke juletimer i familiens skød er huskespillet – eller memory. Dette er vores valg til gaven den 6. december.

Det er et spil, der er med til at udvikle huskeeven ganske markant, og det er absolut en egenskab ved det moderne menneske, der er ved at forsvinde – altså hukommelsen.

7. December

Gå på jagt i de lune områder under sengen, mon det er en edderkop i hjørnet til insektglasset.

Insektglasset forbinder de fleste med sommertiden, men der kan som regel findes mange spændende kryb i de små lune og lidt fugtige steder i hjemmet. Om sommeren er mulighederne med insektglasset nærmest uendelige.

 

8. December

En af de sjovere gaver er ko lommelygten. Selv om der ikke er noget egentligt spektakulært over den udover den ligner en ko – så syntes børnene at den er sjov… Netop fordi den ligner en ko!

Generelt er det min erfaring, at børn bare elsker ting med symboler på, fx elsker min ældste søn alt med spidermand og MacQuen



9. December

En anden rigtig god jule- og vinteraktivitet er at lægge puslespil. Disse her puslespil er nogle af dem, mine egne børn selv har været enormt fascineret af.

10. December

Endnu en af de gaver som har fokus på hyggen i julen. Disse små dyrestempler er sjove at pryde sine tegninger med.

Men hold nu godt øje med de søde små, at de ikke begynder at stemple hele huset til… Det har vi personligt haft lidt uheldige erfaringer med!

 

11. December

Disse små kuglespil kan virkelig gøre tiden lettere, specielt jo nærmer man kommer på julen. De kommer med mange forskellige motiver, der både tiltaler den lille dreng og den lille pige.

Et lille tip er: Hjælp dem det første stykke af vejen, for så vel som det kan være lidt sjovt og hyggeligt tidsfordriv, så kan det også være hamrende frustrerende for en lille dreng eller pige, som ikke lige kan knække nøden til hvordan kuglespillene skal håndteres.

 

12. December

De små minimus er den frække drengs og piges yndlingslegetøj. Gad vide hvis vi sender den ud køkkenet og får den til at støde ind i mors fødder mens hun bager. Gad vide om hun så hviner og hopper op på stolen.

Disse små mus kommer i mange forskellige farver. De er ikke egnede til børn under 2 år, da de har en ret uheldig størrelse for dem.

 

13. December

Hvordan kan man se gennem vægge? Periskopet er svaret, og er en fantastisk kalendergave for det lille nysgerrige barn. Dette periskop ville nok have været et bedre svar fra spørgejørgens far, end en omgang smæk. Periskopet er en af de stykker legetøj, der er bedst til at fastholde barndommens fantasi og fantastiske mangel på grænser og fastlåste kategorier.

 

14. December

Hey – Ho – Up he raises – Hey Ho. Der er intet så fantastisk som pirater. Det ved vi fra Pippi Langstrømpe, og Johnny Depp gernoplivning og genfortolkning af sørøver myterne.

Piratbogstaver kan bruges til alt fra navnet på barnet til beskeder og så videre. Disse bogstaver er særdeles veldekorerede.

 

15. December

Endnu en ting fra sørøvernes verden. Selveste kaptajn Klo’s klo, og nu kan den snart blive dit barns, og han/hun kan blive børnehavens skræk. Men gad vide om Klokkeblomst og alle børnene fra Ønskeøen kommer til undsætning.

 

16. December

Duh-Duh! Politiet er på farten, og denne gang er det på motorcykel, og alt er fra Lego. Danmarks favorit legetøj, og højst sandsynligt også en af dit barns yndlinger.

Der findes en lignende Lego motorcykel i Duplo version til de lidt mindre børn.

 

17. December

Så er det tid til at arbejde. Her er endnu et værktøj til barnets værktøjskasse og værktøjs bænk. Der skal saves til den helt store guldmedalje. Denne lille legetøjs sav er en af mit eget barns favorit værktøjer.

 

18. December

Så er vi tilbage i smølfernes verden, men denne gang er det stickers det handler om. I gamle dage klippede og klistrede man med Jørgen Klevin, men i dg køber man stickers. Hvor du vil klæbe dem op er der frit slag for, men der er mulighed for at det er på sengen, væggene eller på skabene. Smølferne bringer nu glæde til børnenes rum.

 

19. December

Dyt dyt… De små biler fyrer rundt i stuen, mens ungerne sender dem af sted en efter en. Dette er en supergave til børnene, mens spændingen stiger i intensitet.

Disse biler anbefales ikke til børn under 2 år, da de er meget små, og jeg ikke mener, at de er forsvarlige at have i nærheden af de helt små størrelser.


20. December

Sorteper! Du har den. Det klassiske kortspil med hyggelige dyre figurer. Endnu en perfekt kalendergave til dem, der værdsætter hygge og viderebringe nogle af de traditioner, som vi havde da vi var yngre.

 

21. December

Hoppebolde en evig vinder… Men hvad er nu det? Disse hoppebolde er udformet som terninger, og kan også bruges til at spille forskellige spil med.

Vær i øvrigt opmærksom på, at disse hoppebolde har nogle ret sjove hoppe mønstre, i og med at de er udformede som terninger.

 

22. December

Endnu en kalendergave fra Schleich. Tigeren tilhører Schleichs fantastiske dyre figur samling. Den er gal og den er farlig, og den skræmmer alle de andre dyr. Børnene elsker alle de her forskellige dyr.

Man kan i øvrigt også finde mange andre livagtige figurer fra eventyrverden for eksempel den fantastiske Schleich drage.

23. December

Truuuuut truuuuut. Så skal der spilles musik. Træfløjten her findes i adskillige forskellige farver, og er en af de sjovere musik instrumenter.

Lad endelig barnet tage fløjten med juleaften. Det larmer vanvittigt meget, men på samme tid må man også huske på, at julen er børnenes tid

 

Juleaften

Nu er det jul igen! Og julen varer lige til påske!

Men hvad er nu det? Hvorfor ikke en større julegave… Bare rolig de skal nok få nogle større gaver. Denne lille yo-yo er en såkaldt teaser gave, der styrker spændingen til juleaften.

Der findes andre og nye bud på gode kalendergaver til børn, særligt er Ben 10 legetøj, Postmand Per Legetøj Brandmand Sam legetøj og Playmobil legetøj blandt årets favoritter til kalendergaver.