Som førstegangsforælder kan udvalget af babyudstyr være en jungle. Bedst som man troede, der var styr på én ting, falder man over det næste, der skal tages stilling til.

Sutter er ingen undtagelse. Derfor får du her en guide til de forskellige varianter og deres fordele og ulemper.

Sutter i 2 materialer

Helt grundlæggende findes der to materialer, når det kommer til sutter: Latex og silikone. Hvert materiale har sine egne fordele– og ulemper.

Sutter i latex

Latex er det samme som naturgummi og er det af materialerne, der minder mest om hud. Samtidig er det et naturmateriale, hvilket tiltaler mange. Latex nedbrydes dog relativt hurtigt og sutter i latex skal derfor udskiftes omkring hver 4. uge.

Sutterne trænger til udskiftning, når latex’en begynder at være småklistret og ikke længere føles glat, når du rører ved det.

Latexsutter tåler desuden ikke sterilisation i mikrobølgeovn og bør derfor koges, når de skal rengøres, hvis de skal holde så længe som muligt.

Sutter i silikone

I dag benytter de fleste forældre sutter fremstillet af silikone til deres børn. Det skyldes bl.a., at mange synes de virker mest hygiejniske. Silikone revner nemlig ikke og kan desuden steriliseres i mikrobølgeovnen uden at tage skade.

Til gengæld kan sutter i silikone blive problematiske, når barnet får tænder. Silikonen er nemlig ikke altid af så kraftig en kvalitet. Dermed kan barnet bide hul i det og i værste fald få små stykker galt i halsen.

Det er en misforståelse, at silikonesutter holder meget længere end sutter af latex. De bliver nemlig lige så slidte af selve brugen og skal derfor skiftes omtrent hver 6. uge – og før, hvis silikonen har skiftet farve, er blevet sløret at se på eller har fået skrammer fra barnets tænder.

Runde sutter

De runde sutter er den klassiske model, som du måske kan huske fra din egen barndom. Skjoldet er rundt og har oftest en ring påmonteret. Selve suttedelen er aflang og cylinderformet og ligner lidt en dråbe.

De runde sutter er dem, der har størst risiko for at efterlade en forkert tandstilling, hvis brugen af sut ikke begrænses, efter tænderne er brudt frem. Det skyldes, at de runde sutter fylder relativt meget i barnets mund.

Selve ringen på sutten tjener det formål, at du kan trække i den, hvis barnet skulle være så uheldigt at få hele sutten ind i munden. Det er næppe et problem, når barnet er lille – men omkring 2 års alderen kan barnet finde på at lege med sutten og dermed komme galt afsted.

Runde sutter er oftest af latex, men fås også i en silikoneudgave.

Anatomiske sutter

Når noget er anatomisk betyder det, at formen er tilpasset kroppens naturlige opbygning. Man kan således både få anatomiske stole, hvor ryglænet passer til ryggens svaj og anatomiske indlæg til skoene, der støtter foden i svangen.

Når der tales om anatomiske sutter, sigtes der imidlertid ikke til, hvordan barnets mund er indrettet. I stedet menes der, at sutten har samme form som moderens brystvorte, når barnet ammes. Her suger barnet nemlig på en måde, så brystvorten forbliver en anelse flad på toppen og antager en let, skrå vinkel forneden.

Denne sut er en smule bedre i forhold til at forhindre forkert tandstilling, fordi selve suttedelen er en smule fladere end på de runde sutter.

Skoldet er som regel ovalt og fås både med og uden ring.

Hvis du ammer, kan denne type sut måske være et godt sted at starte, fordi den anatomiske sut er den af de 3 typer, der minder mest om mors bryst.

Sutterne fås både i en latex – og silikoneudgave.

Symmetriske sutter

De symmetriske sutter er flade på både over- og undersiden. På en måde minder de om en rund sut, der er blevet trykket flad.

Denne type sut påvirker tandstillingen minimalt og er den mest populære suttetype.

Det skyldes både den lave risiko for såkaldt suttebid, men også at udseendet på selve skjoldet tiltaler mange.  Det ligner ofte en sommerfugl i formen og buer udad, så det flugter med barnets kinder. Det skaber en fysisk fornemmelse der for barnet minder en smule om amning.

Det bevirker dog også, at der nemt opstår såkaldt sutteeksem omkring munden, fordi spyt og savl gør huden fugtig. Skulle barnet være uheldigt, fås der i dette tilfælde særlige modeller der lader den eksemramte hud ånde bedre.

De fleste symmetriske sutter er fremstillet af silikone, men de findes også i latexudgaven.

Vent med sutten, hvis du vil amme

Vil du gerne amme, er det en god idé ikke at introducere barnet for sutten før I har fået amningen op at køre. Det betyder, at barnet skal have lært at sutte korrekt ved brystet og tage den mælk til sig, som det har brug for.

Årsagen er, at teknikken der skal bruges ved brystet, er en anden end den, der skal bruges ved sutten. Det kan derfor forvirre barnet i læringsprocessen, at der skiftes mellem de to, inden amme-teknikken er korrekt indarbejdet. Samtidig er den hyppige aktivitet ved brystet med til at stimulere mælkeproduktionen og det er derfor vigtigt at lægge sit barn til brystet så ofte som muligt, hvis ønsket er at amme. Også selvom det kan føles hårdt og slider på brystet.

Der kan dog være situationer, hvor det er en fordel af give den nyfødte en sut. F.eks. hvis I er indlagt og barnet får sonde og derfor mangler stimulation af sutterefleksen – eller barnet er for tidligt født og har brug for at træne sin sutteteknik.

Giver du dit barn flaske, kan du som regel uden problemer introducere sutten fra første levedøgn.

Børn er forskellige

Man kan sagtens have en idé om, hvilken type sut, man gerne vil give sit barn. Enten af ideologiske årsager eller fordi man synes, en særlig type er pænest. Det er dog ikke alle børn, der bryder sig om alle suttetyper.

Nogle børn sutter desuden bedre på sutter, der egentlig er for store til dem, hvis man ser på aldersangivelsen. Især for børn, der har svært ved at fange sutteteknikken, kan en større sut være dét, der får barnet til at knække koden.

Lad derfor være med at indkøbe et stort lager af sutter, før du ved, hvilken type dit barn foretrækker. Prøv med én af hver type og se, hvilken barnet nemmest kan sutte på. Og giv det gerne nogle døgn, før du skifter fra den ene model til den næste.

Du kan også ende med at måtte kapitulere helt, fordi din baby ikke har et lige så stort suttebehov som de andre i mødregruppen – og måske derfor får dækket behovet ved dit bryst eller de flasker, babyen får i løbet af døgnet.

At bruge sut er i øvrigt ikke en nødvendighed og mange børn har slet ikke nogen, men finder i stedet trøst ved en bamse eller en nusseklud.

At bruge sut skal læres

Som tidligere nævnt kræver det en særlig sutteteknik at bruge en sut. Det er derfor de færreste babyer, der får en sut i munden og forstår at bruge den fra første sekund.

Faktisk kan det for mange børn tage flere uger, før de lærer at bruge sutten – og andre kommer som sagt aldrig til det.

Hvis du gerne vil have, dit barn bruger sut, er du derfor nødt til at være vedholdende og hjælpe barnet med at lære teknikken.

Prøv eventuelt med en anden type, et andet materiale eller en anden størrelse. Generelt har babyer nemmest ved at sutte på sutter, der minder om deres mor. Kig derfor gerne på dig selv og afstem størrelsen og formen på sutten efter, hvordan dit eget bryst ser ud.

Find også gerne inspiration og gode råd fra andre mødre. Enten i diverse forældregrupper på Facebook, mor-blogs som 100hjerter.dk eller online graviditets- og forældrefora.

One Reply to “Guide til valg af sutter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *