Skal hele familien snart afsted på den årlige efterårsferie? Når bilen er fuld med alle mand, har alle forældre formentlig, på et eller andet tidspunkt eller ganske ofte, hørt sætningen ”Jeg keder mig” eller spørgsmålet ”Er vi der snart?”. Disse bemærkninger er ikke særligt rare at få kastet i hovedet, hvis køreturen kun har varet en halv time, eller hvis turen går mod Tyskland. Hermed gælder det om at gøre køreturen så underholdende som mulig, så dine børn kan glæde sig til den kommende destination og få en positiv oplevelse ud af køreturen med familien. I det følgende får du tre tips til, hvordan du kan gøre den kommende biltur meget sjovere for børnene omme på bagsædet.

Bring hyggeelementer med ud i bilen

Er dit hus indehaveren af en lang række varme tæpper og bløde puder, er det med at få disse skrevet på huskelisten over ting til køreturen. Dette tip vil desuden gavne forældrene, når de klager omkring rygproblemer og ømme skuldre på forreste række. De bløde tekstiler vil kreere en hjemlig atmosfære og få børnene til at slappe mere af, hvis de er oppe i et højt gear efter blot et par timers kørsel. Sørg endvidere for at huske både drikkevarer og forskellige snacks til den længere biltur. Her kan du med fordel pakke gulerødder, agurk og andre sunde snacks ned, som ikke griser i bilen, og som ikke giver dine børn et irriterende sukkerchok.

Få ordnet praktiske gøremål på en underholdende måde

Selvom du sidder på motorvejen på vej ned mod en omgang dejlig afslapning med hele familien, kan både dig og børnene sagtens få ordnet et par praktiske ting på køreturen. Hermed kan du udnytte tiden og undgå trælse overraskelser mandag morgen efter ferien. Måske skal du have bestilt en tandlægetid til den mindste, eller også venter den årlige planlægning af det ældste barns fødselsdag. I denne forbindelse gælder det om at inddrage barnets ønsker og holdninger. Hvis du derfor er på udkig efter et flot selskabslokale, kan du med fordel spørge til barnets holdning og lade ham/hende kigge nærmere på udvalget – eksempelvis på siden Selskabslokaler.dk.

Husk elektronikken

Ingen køretur uden iPad’en. iPad’en er et must for nærmest alle forældre, når den lange køretur skal foregå. Her kan barnet se diverse hyggelige og sjove film og serier på tjenester såsom Netflix og Viaplay takket være downloadfunktionen. Husk dog endelig børnenes høretelefoner, så der ikke bliver skabt en konkurrence om, hvem der kan larme mest på den begrænsede plads. Det er ligeledes en fin idé at låne et par lydbøger på det lokale bibliotek, så børnene har mulighed for at få en pause fra filmene for at kunne lytte til spændende fantasyromaner og sjove eventyr. Skal iPad’en og det resterende elektronik dog have en pause i et par timer undervejs, findes der en god række af forskellige lege, som henvender sig til familiekøreturen. Søg inspiration på nettet og skriv fem lege ned på en notesblok, så børnene har noget at vælge imellem, når den rette leg skal begynde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *